Til forsiden
Hjortø

- ranunkler og klokkefrøer

Hjortø er en af de mindste og mest uberørte øer i Det sydfynske Øhav med blot 13 beboere. Øen nås med den lille færge fra Svendborg. Hjortø er bilfri og har hverken købmand, kro eller kirke. Til gengæld er her ro og fred og et meget rigt dyre- og planteliv samt flere børnevenlige strande. Floraen på Hjortø indeholder noget så sjældent som den mangeblomstrede ranunkel og blandt dyrearterne kan nævnes den sjældne klokkefrø, der har overlevet i Det sydfynske Øhav på grund af de mange vandhuller og det milde klima.

I den lille landsby med gamle bindingsværksgårde er der mulighed for teltslagning. I havnen er der plads til såvel 25 bådepladser som færgen fra Svendborg.
Tirsdag, april 28 2009
Visitsydfyn – Sydfyns Turistbureau Centrumpladsen 4 5700 Svendborg Tlf. +45 62 23 57 00 KONTAKT