Det er ikke tilladt at udføre genstande omfattet af danefæ-bestemmelserne i museumsloven.

Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdede af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi. Danefæbestemmelserne omfatter så-vel fund til lands som til vands.

Danefæ tilhører staten. Den, der finder danefæ, og den, der får danefæ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Nationalmuseet.

Nationalmuseet udbetaler en godtgørelse til finderen. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til det fundnes materialeværdi og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet.

Det er iflg. museumsloven ikke tilladt, at private gennemfører arkæologiske undersøgelser.

Hvad er danefæ?

Danefæ kan vejledende inddeles i tre grupper.
Gruppe 1: ubetingede danefæ:
Fund af guld eller sølv, forarbejdet rav, elfenben eller ædle stene samt mønter af en-hver art og af et hvilket som helst materiale.

Gruppe 2: i almindelighed danefæ:
Fund af andre metaller som fx kobber, tin, bronze og jern, eller genstande af glas. Smykker, våben, redskaber, kar, statuetter m.m. tilvirket af sådanne metaller eller
af glas, vil som regel være danefæ, hvis deres ælde eller sjældenhed taler herfor.

Gruppe 3: kun i sjældne tilfælde danefæ:
Fund af organisk materiale som ben, tak, træ eller skind, eller af uorganisk materiale som flint, sten eller ler. Disse fund forekommer i meget store mængder, og der er kun tale om danefæ i de tilfælde, hvor det skønnes, at genstandens form, størrelse eller dekoration placerer dem iblandt det usædvanlige.

se også under Kulturværdier